Viser alle 10 resultater

Leveringstid – 2 til 10 arbejdsdage

Skønne økologiske badekåber – i spændende & eksklusive designs og lækker blød bomuldskvalitet

Hvem elsker ikke bare at svøbe sig i en dejlig blød badekåbe efter badet?  Og måske endda slappe af med den på, i sofaen, en fredelig søndag formiddag. For langt de fleste af os er badekåben heldigvis en helt almindelig og uundværlig del af dagligdagen og sådan har det faktisk også været gennem de sidste mange tusinde år.  
Ganske vist i mange forskellige udgaver og designs – lavet af forskellige former for tekstiler og materialer og anvendt på vidt forskellig måde – afhængig af formål, såvel som af ens status, position og lokation. Men altid lige populær og helt klart en rigtig klassiker, i ordets mest bogstavelige forstand.

 Og hvorfor så det?  Jo, den løse bløde og luftige beklædning er ikke bare dejlig afslappende og behagelig at have på – den dækker også alle de rigtige steder –den passer til både mænd og kvinder og så kan den fremstilles i et utal af farver, mønstre, designs og tekstiler.

Lidt om badekåbens historie 

Statue af kvinde med græsk - mellemøstlig chiton
Græsk – mellemøstlig chiton

Man kan finde beskrivelser af badekåber helt tilbage til år 1000 før Kristi fødsel – hvor både mænd og kvinder, i bl.a. Grækenland og Mellemøsten bar de såkaldte chitons – som var linned, uld eller musselinkåber. Kåberne kunne være korte eller lange og var gerne i forskellige farver og mønstre, afhængig af ens anseelse og formue. Desuden var dekorationerne – lige som det i øvrigt også var tilfældet for de tyrkiske hamam håndklæder – med til at indikere hvilket område af landet eller region man kom fra.

Som regel var kåberne uden ærmer og holdt sammen af et bælte eller en nål foran. I nogle samfund blev kåberne opfattet som et klædningsstykke, der kun var egnet til hjemmebrug og i forbindelse med bad – medens de andre steder blev brugt offentligt og sågar også til sociale og formelle arrangementer.

tegning af dame i japansk kimono
Kvinde i japansk kimono

Omkring det 9 århundrede e.Kr. begyndte man at lave kimonoer i Japan, hvis design kunne rumme alle størrelser og bruges af begge køn. Kimonoen var formet således at den dækkede hele kroppen og var nem at vikle om sig. Ligesom i Grækenland afhang det enkelte design af ens status og til hvilken anledning kimonoen skulle bruges. Nogle kimonoer var kun til at bruge derhjemme eller når man gik til badehusene – mens andre var til mere formelle, sociale og offentlige arrangementer.

Disse kimonoer blev omhyggeligt udsmykket med broderier, mønstre og motiver og håndsyet på elegante silkestoffer. Dekorative og meget eksklusive kimonoer blev fremstillet med finurligt og meget dyrt tilbehør, specielt tilpasset alle de større begivenheder i livet såsom fødsler, forlovelser og bryllupper. Begivenheder som mange forældre, stadig i dag, sparer op til i årevis for at kunne give deres børn. Der fandtes endog specielle dekorationer og designs afhængigt af årstiden. Om sommeren var det således populært med vandmotiver på kimonoerne, medens vinterkimonoerne oftest var dekoreret med motiver af ahorn og bambus.

Også den orientalske kaftan har mange af de samme karakteristika som kimonoen, og har da også været anvendt på samme måde, både som hjemme beklædning og til at signalere status og magt. De Osmanniske sultaner i Tyrkiet fik således syet og dekoreret kaftaner til både hoffet og til deres embedsmænd, som direkte skulle afspejle den enkeltes position i hierarkiet. Disse kaftaner var selvsagt overdådigt dekoreret med både broderier og indsyede guld og ædelstene. Men helt almindelige mennesker satte også pris på kaftanen, der var behagelig og luftig at bære i det varme mellemøstlige klima.

Traditionel tyrkisk kaftan
Traditionel tyrkisk kaftan fra Osmannertiden
morgen kåbe fra 1800 tallet
Morgenkåbe fra 1800 tallet

 I 12-1300-tallet blev kåber også populære i Europa – oftest anvendt som formel beklædning specielt i de religiøse og akademiske kredse. Mange steder ses dette stadigvæk, fx i de kapper man bærer mange steder ved fx dimissions ceremonier og hos
dommerstanden i visse lande.
I det 18 århundrede begyndte man at anvende kåber, som det vi i Danmark kalder slåbrok eller morgenkåbe, og hvis design og stil hvilede på inspiration fra fortidens chitons, kaftaner og kimonoer. Man bar disse kåber både hjemme – ovenpå ens nattøj – og udenfor – udover tøjet. Det var først og fremmest mændene der tog denne trend til sig – og det gik hen og blev så moderne at mange velstående og berømte mænd endda lod sig portrættere iført deres morgenkåbe.  Med tiden tog også kvinderne moden til sig – dog oftest den mere velhavende del af dem.

 Badekåber i dag

I dag er der ikke ret mange der bruger deres badekåber eller morgenkåber udenfor hjemmet – det skulle da lige være hvis man tog den med til en tur på stranden eller på et wellness ophold. De moderne badekåber er hovedsageligt beregnet på at være vandabsorberende samtidig med at de gerne skal være både bløde og behagelige at svøbe sig i. Badekåberne kommer stadig i mange forskellige udgaver, designs, kvaliteter og materialer – lige fra det enkle og stilige – til det farverige look, med mønstre og dekorationer. Men de er stadig ligeså anvendelige og behagelige i dag som de var for 2 tusind år siden.

Økologisk badekåbe i rosafarvet bomuld med håndlavede broderier

Vores økologiske badekåber er udvalgt ud fra ønsket om at kombinere funktionalitet og æstetik – med et grønt fokus. I tekstiler der bliver brugt tæt på kroppen, er det vigtigt at undgå unødige kemikalier og giftige stoffer. Men man kan sagtens lave både spændende og kreative designs, der samtidigt er fremstillet både bæredygtigt og økologisk. Mange af vores badekåber har således skønne og farverige håndlavede broderier med designs, der er tydeligt inspireret af den mangfoldige tyrkiske kultur og historie.

Vores økologiske badekåber er både GOTS og OEKO-TEX certificeret, hvilket betyder at de er lavet økologisk, bæredygtigt og med skrappe krav, også til en social ansvarlig produktion. Du kan læse mere om krav og standarder for GOTS og OEKO-TEX her…

Hvordan vasker jeg min økologiske badekåbe

Da Gots certificeret bomuld ikke er blevet behandlet med samme skrappe kemikalier som konventionel bomuld, anbefales det at man vasker og tørrer produkterne ved forholdsvis lave temperaturer. Lavtemperatur programmer er desuden mere miljøvenlige og man kan evt. også bruge et såkaldt koldt vands vaskepulver. Moderne vaskemaskiner har heldigvis mange forskellige valgmuligheder og rigtig mange gode lavtemperaturs programmer. De økologiske badekåber bør vaskes ved max.40 grader, gerne med et kort centrifugeringsprogram, og tørre tumbles ved lav temperatur. På den måde skåner man også de håndlavede broderier. Blege- og skylle midler bør selvfølgelig undgås.

Forkæl dig selv med en lækker badekåbe i et inspirerende design og en sund grøn kvalitet!

“Heaven is under our feet as well as over our heads.”
– Henry David Thoreau

Se også vores helt fantastisk flotte håndklæde sæt og sengetøj – også i certificeret økologisk kvalitet og i unikke og spændende designs.

Økologiske bade-og morgenkåber, dame

Ma-Ahsen, øko-badekåbe, dame

1.025,00 kr. Inkl. moms

Økologiske bade-og morgenkåber, dame

Ma-Ayliz, øko-badekåbe, dame

1.050,00 kr. Inkl. moms

Økologiske bade-og morgenkåber, dame

Ma-Pamira, øko-badekåbe, dame

995,00 kr. Inkl. moms

Økologiske bade-og morgenkåber, dame

Ma-Laodikeia, øko-badekåbe, dame

995,00 kr. Inkl. moms

Økologiske bade-og morgenkåber, dame

Ma-Alvin, øko-badekåbe, dame

1.125,00 kr. Inkl. moms

Økologiske bade-og morgenkåber, dame

Ma-Duro, øko-badekåbe, dame

1.125,00 kr. Inkl. moms

Økologiske bade-og morgenkåber, dame

Ma-Lavida, øko-morgenkåbe, dame

875,00 kr. Inkl. moms

Økologiske bade-og morgenkåber, dame

Ma-Miya, øko-badekåbe, dame

995,00 kr. Inkl. moms

Økologiske bade-og morgenkåber, dame

Ma-Hazal, øko-badekåbe, dame

1.025,00 kr. Inkl. moms

Økologiske bade-og morgenkåber, dame

Ma-Lyra, øko-badekåbe, dame

1.125,00 kr. Inkl. moms